Alt hvad du skal vide om ægløsning

Ægløsning

Ægløsning er en særlig interessant periode for dig, som ønsker at blive gravid. Befrugtningen finder nemlig sted i forbindelse med denne fase hos kvinden.

Nogle kvinder kan mærke, at deres krop gennemgår denne fase af cyklussen, mens andre ikke har denne fornemmelse. Herunder kan du blive guidet igennem alt det, du skal vide i forbindelse med perioden med høj frugtbarhed og få svar på de alle de spørgsmål, som måtte være både relevante og praktiske i denne forbindelse.

Derudover kan du få nyttig viden om, hvordan du kan finde ud af, hvornår du har ægløsning.

Hvad er ægløsning?

Ægløsning betegner den fase, hvori en kvinde er mest frugtbar. Denne fase er udløst af et hormon, der kaldes luteiniserende hormon.

I denne periode frigives et modnet æg fra en af æggestokkene, der ledes til æggelederen og videre til livmoderen, og som på denne ’rejse’ vil være parat til at blive befrugtet. Dette finder sted i hver menstruationscyklus.

Selvom ægget kun er frugtbart i 12-24 timer på sin rejse mod livmoderen, kan det stadig befrugtes af sæd, som allerede befinder sig i underlivet hos kvinden. Sæd kan nemlig opholde sig længere tid i kroppen og kunne befrugte.

Køb ægløsningstest her

5-7 dage at blive gravid i

Derfor kan en kvinde forvente at have mellem 5-7 dage at blive gravid i, når først der er frigivet et modent æg fra en af æggestokkene.

En kvinde har kun 1 ægløsning imellem hver menstruation, dog kan det ske, at der i løbet af den tid, som denne frugtbarhedsfase varer, at der bliver frigivet 2 æg. I tilfælde af at begge de frigivne æg befrugtes, kan det føre til tveæggede tvillinger.

Hvis ikke ægget befrugtes, vil det blive ødelagt i forbindelse med menstruationen, hvor det udskilles fra kroppen i forbindelse med blod.

Når en pige fødes, vil hun allerede fra starten af livet af bære samtlige æg, som hun nogensinde vil være i besiddelse af. Allerede inden pigebabyen er et halvt år gammelt, vil æggestokkene cirka indeholde 6-7 millioner anlæg til æg. I takt med pigens alder vil der gradvist ske en naturlig og fortløbende reduktion i antallet af disse æganlæg.

I løbet af en kvindes liv vil der kun cirka blive brugt mellem 200-400 æg i løbet af de år, hvor kvinden er fertil og endnu ikke nået overgangsalderen.

En kvinde har cirka 35 år, hvor hun er fertil. Denne alder starter med hendes første menstruation og slutter, når hun når i overgangsalderen.

Hvornår har man ægløsning?

Ægløsningsberegning

Der findes ikke nogen klar regel for, hvornår en kvinde har ægløsning, da denne fase er påvirket af menstruationscyklussen. Og eftersom menstruationsvarigheden er individuel fra kvinde til kvinde, vil tidspunktet for den høje frugtbarhed også være det.

Hvis en kvinde har en regelmæssig menstruationscyklus, som starter hver 4. uge, kan hun nogenlunde sikkert regne ud, hvornår hun vil være mest frugtbar. I den gennemsnitlige cyklus vil ægløsning finde sted 2 uger efter første menstruationsdag.

En gennemsnitlig cyklus varer i 28 dage. Og som hovedregel vil tidspunktet for, hvornår der frigives et modent æg, finde sted mellem 12-19 dage efter menstruationens førstedag.

Hos kvinden med mere uregelmæssige blødninger kan der anvendes en test, som kan fortælle om, hvornår hun vil have de største chancer for at blive befrugtet.

Derudover kan hun være bevidst om de fysiologiske tegn, som generelt vil opstå i forbindelse med, at kroppen er særlig frugtbar.

Find ægløsningsberegner her

Sådan fungerer menstruationscyklussen

For at kunne opnå den største forståelse omkring det mest optimale befrugtningstidspunkt, er det vigtigt at kende til den kvindelige cyklus, som spiller den afgørende rolle i forbindelse med ægløsning.

Det er individuelt fra kvinde til kvinde, hvor lang tid hendes cyklus vil vare.

I den follikulære fase (det vil sige tiden fra blødning og til tidspunkt for ægløsning) vil de største tidsmæssige variationer kunne opstå. Perioden fra ægløsning og til næste menstruation vil typisk vare 12-16 dage.

Cyklussen omkring menstruation er inddelt i faser, som hver især er udløst af de hormonelle forandringer som en kvindes krop gennemgår i denne periode. Faserne er:

  • Menstruation
  • Før frigivelse af modent æg
  • Ægløsning
  • Efter frigivelse af modent æg

Video: se forklaring af menstruationscyklussen

Cyklusstart

Hver cyklus begynder med den dag, hvor kvinden starter med at bløde. Blødningsperioden varer typisk 3-7 dage. Det er forskelligt, hvor mange fysiske gener og smerte, en kvinde oplever i denne fase. Da hormonniveauet vil være højest i de første dage, vil det typisk være her, hun oplever de fleste mavegener.

I løbet af en cyklusstart vil kroppen producere et follikelstimulerende hormon også betegnet FSH (derfor navnet ’follikulære fase’). Dette hormon er det primære i forhold til at få æggestokkene til at producere modne æg. FSH produceres i hypofysen i hjernen.

I takt med at folliklerne vokser, stiger østrogenniveauet i kroppen også, som blandt får livmoderen til at blive tykkere med næringsstoffer, så det kan give næring til et eventuel befrugtet æg (dette finder sted i den luteale fase).

En follikel indeholder et ikke-modent æg.

Det forhøjede østrogenniveau er medvirkende til, at folliklen vil briste og frigive det nu modne æg fra æggestokken. Den fase, som kaldes ægløsning.

Det modne æg kan leve i op til 1 døgn, og vil være på dette tidspunkt, at kvinden er mest frugtbar i sin cyklus.

Hvis ikke ægget er blevet befrugtet, vil den nu tomme follikel skrumpe ind, og hormonniveauerne i kroppen vil dale. Den tykke livmoderslimhinde vil gå i stykker og blive afstødt af kroppen – som vil være starten på den næste blødningsperiode.

Brug kroppens tegn til at fortælle om tidspunkt for ægløsning

Der vil være nogle generelle indikatorer på, at en kvinde gennemgår denne fase af sin menstruationscyklus. Det drejer sig om følgende tegn:

  • Øget mængde af udflåd
  • Ømme bryster
  • Øget træthedsfornemmelse
  • Øget forekomst af uren hud
  • Mavesmerter centreret omkring underlivet
  • Forhøjet kropstemperatur

Køb ægløsningstest her

Netop udflåd kan være en meget tydelig indikator, da denne vil ændrer sig, når kvinden har ægløsning. Efter en menstruation vil mængden af udflåd være relativ lille. Dog vil der være en større mængde ca. 8-10 dage efter menstruationens førstedag. Ægløsningsslim vil kendetegne udflåd i forbindelse med tidspunkt for høj frugtbarhed. Dette slim stammer fra livmoderhalsen og betegnes som fertilt.

Derfor vil dagene med den største forekomst af udflåd også være den periode, hvori kvinden vil være mest frugtbar – eller fertil.

Dette slim har en funktion i form af at være skabt til at kunne hjælpe sædceller på vej hen til ægget.

Derudover kan kropstemperaturen anvendes som en indikator. Den vil nemlig have tendens til at stige en anelse i dagene, når et æg er frigivet. Det kan i denne sammenhæng være en god idé at måle temperaturen om morgenen, hvor kroppen f.eks. ikke er påvirket af fysisk udfoldelse men derimod befinder sig i hviletilstand.

Lige efter ægløsningen vil kropstemperaturen forhøjes med cirka 0,2 grader celsius. Den normale kropstemperatur befinder sig på 37 grader celsius.

Video: hør læge Kathrine Birch Petersens 3 gode råd til at øge chancen for graviditet

Hvor længe varer ægløsning?

Tidshorisonten for hvornår kvinden er frugtbar, er påvirket af hvornår der frigives et modnet æg fra hendes æggestokke. Selve ægget er frugtbar i op til 1 døgn fra tidspunktet det er frigivet, til det bevæger sig igennem æggelederen, og endelig til det når livmoderen.

Dette vil altså være det tidspunkt, hvor befrugtningschancerne er størst.

Selvom dette døgn i sig selv er kort tid, når det kommer til at forsøge at blive gravid, er det også muligt at blive befrugtet af sæd, som allerede måtte befinde sig i underlivet hos kvinden.

Sæd er levedygtigt i cirka 5 dage, og derfor er graviditet mulig, selvom kvinden ikke har sex under hendes ægløsning.

Det er ikke alle kvinder, der får ægløsning

Det er ikke nødvendigvis alle kvinder, som oplever den gennemsnitlige cyklus med alle dens faser og hormonelle processer. Selvom kvinden har haft sin menstruation, kan hendes frigivelse af æg godt udeblive – det vil dog primært betyde uregelmæssige menstruationer.

Dette scenarie vil typisk forekomme hos de kvinder, som tidligere har anvendt prævention med hormoner (herunder f.eks. p-piller eller hormonspiral).

Hvis en kvinde har udeblevne ægløsninger, kan hun vælge at lade sig behandle med enten tabletter eller indsprøjtning med follikelstimulerende hormon (FSH), så kroppen stimuleres til at modne æg.

Det er manglende frigivelse af æg, som er den største årsag til infertilitet (nedsat frugtbarhed) hos kvinder.

I disse behandlinger vil der startes ud med at give kvinden tabletter. Hvis ikke hendes krop reagerer som forventet på dette, vil indsprøjtning tilbydes.

Det estimeres, at cirka 60 % af kvinder vil reagere på behandlingen med tabletter.

Det vil typisk være kvinder, som ønsker at blive gravide, der vil modtage denne behandling. Med hensyn til graviditet er chancerne gode, da 2/3 af de behandlede kvinder ender med at få børn senere hen.

Hvad betyder pletblødning ved ægløsning?

Generelt set er det ikke unormalt for en kvinde at opleve pletblødning efter ægløsning eller i forbindelse med. Flere kvinder oplever dette, men det kan være grund til at konsultere læge.

Pletblødning eller ”vaginal blødning” kan opstå mellem 2 menstruationer, og det kan være et tegn på, at noget ikke er, som det skal være i forbindelse med kvindes befrugtningsevner.

Frigivelsen af et æg fra æggestokkene er den typiske årsag til pletblødning midt i en cyklus – især hvis den vaginale blødning finder sted ca. 13-16 dage i menstruationscyklussen.

I denne fase produceres der ekstra østrogen i kroppen, da det er dette hormon, som er medvirkende til, at et æg kan frigives fra æggestokkene. Og denne hormonproduktion kan være grund til, at der opstår pletblødning.

I dette tilfælde vil blodets farve have en mere brunlig nuance og findes sammen med det slim, som opleves fra livmoderen i denne fase af cyklussen.

Beregn din ægløsning: Sådan kan du udregne din cyklus

beregn din ægløsning

Der findes både specialdesignede redskaber og test, du kan bruge, når du vil vide, hvornår du er mest frugtbar. Derudover findes der en mere hjemmebaseret metode til at undersøge det.

Særligt for dig som ønsker at blive gravid, har det stor betydning, at du kender til det præcise tidspunkt i din menstruationscyklus for, hvornår dine befrugtningschancer er størst. Da menstruationscyklussen er forskellig fra kvinde til kvinde, kan det være en hjælp at få afklaret præcist, hvornår du er mest frugtbar.

Resultaterne af de forskellige metoder varierer efter, hvor tekniske og præcise de er:

  • Ægløsningstest

En sådan test kan købes i håndkøb, og som fungerer på samme måde som en graviditetstest, hvor der skal tisses på en stav, som måler forekomsten af det luteiniserende hormon. Niveauet af dette hormon vil kraftigt forhøjes hos kvinden 1-2 døgn før selve ægløsningen sker, og det vil være i disse dage, at du har størst chancer for at blive gravid. Testen indikerer enten positiv eller negativ resultat.

køb af ægløsningstest

 

 

 

 

Køb ægløsningstest her

  • Menstruationsberegner

På nettet kan du finde forskellige beregningsmetoder til at udregne menstruationscyklussen. Her skal du indtaste datoer omkring, hvornår du sidst havde menstruation, og hvor lang tid den varede. Metoden vil være baret på statistisk materiale omkring de gennemsnitlige ægløsningstidspunkter.

Metoden er et vejledende redskab, hvor resultatet kan give en cirka angivelse af, hvornår du har størst chance for at blive gravid. Her får du resultatet oplyst med datoer.

  • Termometer måling

Endelig kan du bruge din kropstemperatur, som indikator for, hvornår du vil være mest frugtbar. På Netdoktor.dk betegnes denne metode som ”Temperaturmetoden”.

Et af tegnene på den høje frugtbarhed er netop, at kropstemperaturen vil stige i de dage, hvor du vil være mest frugtbar. Derfor kan du over en periode måle din temperatur hver morgen for at kunne skabe et større helhedsbillede af, hvornår din kropstemperatur stiger i løbet af måneden.

Dog er det vigtigt i denne forbindelse at være opmærksom på, at temperaturen stiger efter ægløsning (og ikke i forbindelse med). Derfor skal befrugtningen ske, efter du har identificeret mønstret for, hvornår din kropstemperatur stiger.

  • Kalendermetode

Den såkaldte ’kalendermetode’ er en anden måde, hvorpå du derhjemme selv kan regne dig frem til, hvornår du kan forvente, at der bliver frigivet æg fra en af dine æggestokke.

Da ægløsningen cirka finder sted 14 dage efter den første blødningsdag i den forrige menstruation, kan du således selv regne dig frem til, hvornår du vil have de største befrugtningschancer.

Ligesom ved temperaturmetoden vil også kalendermetoden være relativ usikker at anvende, da faserne i menstruationscyklussen som bekendt kan variere individuelt fra kvinde til kvinde.