Når der kommer en lille ny ind i hjemmet er der altid bunker af udstyr du får at vide, at du ikke kan leve uden. Aktivitetstæppet er helt sikkert en af dem, men denne gang er der faktisk noget om snakken.
Med et legetæppe har du et blødt og hyggeligt sted at lægge baby, så den lille kan lege og underholde sig selv, mens du får lidt fra hånden, eller bare nyder en kop kaffe. Et aktivitetstæppe sørger for, at din lille pode har noget at se på og i visse tilfælde også noget at røre ved. Herunder har vi kigget på 6 specifikke modeller og skrevet info og råd, så du kan finde det tæppe, der passer bedst til jeres behov.
Hvad er et aktivitetstæppe?
Et aktivitetstæppe er faktisk en form for legetøj til den lille baby. Det har både en funktion i form af, at det er blødt og hyggeligt at ligge på men også i den udstrækning, at det kan holde baby underholdt og hjælpe med motorikken.
Det kan bruges helt fra den lille er stort set nyfødt. Her kan det hjælpe med at øve fokus, når den lille får øje på de farverige legesager. Senere vil det hjælpe med at lære, hvordan man rækker ud efter tingene og holder ved.
Herunder kan du læse om 5 forskellige former for aktivitetstæpper med musik, legetøj eller helt plain.
Lamaze Aktvitetstæppe m. Legetøj, fra 329,- til 499,-
Dette tæppe er muligvis ikke for den æstetisk bevidste mor, der gerne ser, at babys ting passer til resten af indretningen, for kønt er det ikke.
Men til gengæld er det spækket med farverige ting og sager, der kan holde den lille underholdt i mange timer. Det er lavet helt på babys præmisser med farver, former og figurer, der alle er lavet for at gøre det hyggeligt og sjovt for baby at ligge på tæppet og lege.
Med dette Lamaze aktivitetstæppe følger endda en smart, C-formet pude, der kan bruges både, når baby skal træne i at ligge på maven og, når der skal trænes i at sidde.
Tiny Love aktivitetstæppe – Deluxe Gymini Into The Forest Gym, fra 544,- til 698,-
Dette skønne aktivitetstæppe med musik og lys er udviklet til at understøtte babys udvikling gennem både det visuelle, det auditive samt motorikken og det kognitive.
Det er et utroligt gennemtænkt legetæppe, der kan bruges fra baby er helt lille og op til tumlingen mister interessen.
Med dette baby aktivitetstæppe har Tiny Love virkelig forsøgt at forene det, der er mest underholdende med noget, der er nogenlunde æstetisk og sluppet rigtigt godt fra det, for selv om tæppet er fuld af både søde dyr, farver og aktiviteter, så er det stadig mere afdæmpet end andre modeller.
Den fine mobile i midten kan både spille musik og lyse, så baby har noget at lytte til og kigge på, mens han/hun ligger der og hygger.
Playgro Aktivitetstunnel – Honey Bee Bear, 399,95
Endnu et fin tog farverigt bud, der kan holde baby underholdt. Her får du to stykker legetøj med, der kan hænges op og være med til at træne babys motorik.
Denne tunnel er en del andreledes udformet end andre modeller. Tunnelen er med til at skærme baby i situationer, hvor det kan være let at blive overstimuleret. Du kan fjerne tunnelen, så baby kan ligge og lege på et helt almindeligt Playgro legetæppe, men tunnelen er super god at have ind imellem.
Fisher Price legetæppe, 399,95
Dette Fisher Price aktivitetstæppe er super smart, hvis ikke I har så meget plads. Det er smallere end mange af de andre modeller, men har stadig den fine bøjle med små stykker legetøj på, så den lille har noget at lege med og kigge på, mens han/hun ligger på tæppet. Tæppet og de små figurer har både lyd, musik og et lille spejl, der alle kan være med til at underholde den lille og træne både motorikken, hørelsen og synet.
Det er let at pakke sammen og have med, hvis I skal nogen steder og er samtidig både blødt og lækkert at ligge på.
Aktivitetstæppe fra Skip Hop – Camping Cubs, fra 739,- til 948,-
Et helt fantastisk sødt aktivitetstæppe, der bringer tankerne hen på skovtur og campingliv. Det er gennemført og underholdende på en helt ny måde, der gør det både sjovt for baby at lege på og sjovt for de voksne at kigge på.
Tæppet har både lys og lyd i flere forskellige figurer og er derfor super til at øve koordination, fokus og koncentration med fra baby er helt nyfødt. Der medfølger også en fin nakkepude til denne model, der kan være med til at træne baby i at ligge på maven og sørge for at hjælpe, når der skal siddetrænes. På den måde ligger baby blødt og er sikret mod hårde fald, i den periode, hvor han/hun endnu ikke er 100% sikker, når der skal siddes.
Her er også tænkt på de materialer, der er brugt, for hele arrangementet er fremstillet uden BPA, PVC og Phthalater. Desuden er det testet, når det kommer til sikkerhed og overholder både ASTM, CPSIA, EN71 og andre vigtige sikkerhedsstandarder.
Bil Vendbart By/Bondgård biltæppe 80 x 120 cm, fra 739,- til 948,-
Det er ikke kun de helt små, der kan have glæde af legetæpperne, for de større kan også sagtens få timer til at gå med at lege på et tæppe, der giver fantasien et skub i den rigtige retning. Med dette søde tæppe kan du endda skifte fra by-tema til et skønt landligt landskab med stier og bygninger.
Tæppet lægger op til mange timers leg med biler, traktorer og andre sjove maskiner. Det fås i forskellige størrelser, så du kan vælge det, der passer til dine behov – og pladsen på juniors værelse.
Hvornår kan baby begynde at ligge på et aktivitetstæppe?
Der er som sådan ikke nogen tidsramme for, hvornår den lille kan lægges på tæppet. Det er dog ikke før i 6-ugers alderen at baby kan begynde at se farver og fokusere på former og figurer.
De første uger med en ny baby er også som udgangspunkt tumulte og overvældende på en måde, der ikke lader meget tid eller lyst til at lægge den lille pode på et tæppe. Jo længere tid der går, des bedre kender mor og baby hinanden og har fået styr på rytmer og amning og så bliver der mere overskud til leg og hygge.
Det er meget generaliseret, men en tommelfinger regel er, at omkring 6-ugersalderen kan baby begynde at få noget ud af at ligge på tæppet og kigge på figurerne. I mange tilfælde vil den lille pode dog stadig foretrække at ligge i armene på mor eller far eller sidde i en vikle, men i korte perioder kan tæppet sagtens bruges herfra.
Hvor længe kan baby ligge på sansetæppet?
Der er som sådan ikke noget skema for, hvor længe du kan have din lille spire liggende på tæppet. Du er som udgangspunkt den, der kender baby og hans/hendes signaler bedst og derfor er du også den, der bedst kan vurdere, hvornår din lille bebs ikke gider at ligge mere og gerne vil op til mor.
I de første måneder af det lille liv, vil der ikke være den store interaktion mellem baby og de forskellige legesager på tæppet, men det ændrer sig langsom i takt med at motorikken og kropsforståelsen udvikler sig.
Jo ældre og mere motorisk udviklet den lille bliver, des mere sjov er der også ved at ligge på tæppet og jo længere tid vil du også opleve, at der går før mini begynder at brokke sig og vil op.
Aktivitetstæppe, sansetæppe eller legetæppe?
Det kan være tre betegnelser for samme ting, men der kan også være forskel på, hvad producenterne kategoriserer som legetæppe og aktivitetstæppe eller sansetæppe. Du kan som udgangspunkt altid gå ud fra, at der er tale om det, de flest vil kalde et aktivitetstæppe, når du finder det under babyudstyr.
I langt de fleste tilfælde vil netop aktivitetstæppet nemlig dække over et blødt tæppe, der lægges på gulvet, så baby har et sted at ligge og lege. Ofte medfølger der en eller to bøjler med legetøj, der kan hænges op, så der er noget at kigge på og gribe efter.
Et legetæppe vil for de fleste være ensbetydende med et vævet tæppe eller et tæppe med kort luv, der enten har et kendt børnemotiv eller et påtrykt underlag, der lægger op til leg – som en bondegård eller en by. Det kan også være et skumgulv eller helt enkelt tæppe til at lægge under baby, når han/hun leger på gulvet.
Sansetæppet er for rigtig mange synonymt med aktivitetstæppet. Det er et tæppe, der skal stimulere sanserne og underholde baby.
Andre spændende aktivitetstæpper
Der findes rigtig mange forskellige former for aktivitetstæpper i alle mulige forskellige udformninger og endda også nogle med temaer, som for eksempel et Mumi aktivitetstæppe eller lignende.
Har forældrene måske figurer de har et specielt forhold til kan det være fristende at købe udstyr og legetøj, der afbilleder figurerne og deres omgivelser.
I de senere år er det også blevet mere og mere populært at købe smukke og bløde tæpper, der kan bruges også, når baby bliver større og så kombinere det med et aktivitetsstativ og andre sjove legesager, der kan kombineres på kryds og tværs og på den måde giver en større mulighed for at skifte ud og opdatere efterhånden som baby vokser og udvikler sig.
Skab tryghed og genkendelighed med et aktivitetstæppe
Efter ni måneder i mors trygge mave er det overvældende for den lille ny at komme ud i verden, derfor er det så vigtigt med genkendelighed, for at kunne skabe tryghed.
Med et aktivitetstæppe kan du skabe et sted, hvor baby kender alle farver og figurer, og føler sig tryg ved at ligge.
I de tidlige uger kan du lægge baby i ganske kort tid og selv være i nærheden. Hav eventuelt en hånd på babys mave, mens du snakker blidt. Langsomt kan det blive længere og længere tid, baby vil ligge på tæppet og du kan samtidig måske og så bevæge dig væk fra den umiddelbare nærhed i kort tid ad gangen.
Tæppet bliver hurtigt noget baby genkender og føler sig tryg ved når du lægger ham/hende der mens du selv går rundt og får lid fra hånden.
Det er også et praktisk redskab, når I skal ud. For selv i de uvante omgivelser vil aktivitetstæppet være en tryg og genkendelig oase for den lille, der kan skærme og skabe ro, når der sker meget.
Træn motorikken på mange måder
Aktivitetstæppet er ikke kun til at lægge baby på, det er også en rigtig god måde at træne i at ligge på maven, for de mange farver og figurer giver baby noget spændende at kigge på hele tiden – hvad enten det er på ryggen eller på maven.
På samme måde er tæppet også et godt og sikkert underlag, indtil baby er sikker og stabil, når han/hun sidder op. Den første tid er noget ustabil og tæppet kan være med til at gøre fladet lidt blødere, når baby mister balancen.
I flere modeller findes der desuden også en medfølgende pude i den praktiske C-form, der kan bruges både under brystet, når der skal trænes ryg og bag ryggen, når der skal trænes i at sidde.
Det er på mange måder et stykke udstyr, der kan bruges på forskellige måder i de forskellige faser af udvilkingen.
Et aktivitetstæppe er et stykke legetøj, et værktøj og en tryg havn i en og samme pakke.
Læg en kommentar