Din ultimative guide til køb af babygynge
Babygynger kan være et stort hit for mange småbørn. Det er et udmærket legetøj, hvor barnet ikke behøver gøre så meget selv men stadig underholdes. Men der findes mange forskellige babygynger, som kan mange forskellige ting. Der er mange ting, man selv skal tage stilling til, før man klikker en hjem – skal den stimulere barnet? Skal den være udenfor eller til indendørs brug?
Naturligvis vil man gerne have mest muligt for sine penge. Læs derfor med her, og få alt den nødvendige viden samt gode bud på nogle af bedste gynger på markedet til baby.
Rød Hörby Bruk babygynge til kun 299 kroner
Denne svenske gynge er rigtig god til mindre børn, da den har høj ryg og sikkerhedsbøjle. Man kan derfor trygt sætte babyen i den, uden at bekymre sig om ryggen eller lignende tager skade.
Materialet er plast, så den kan let rengøres ved at blive tørret af med en våd klud. Den kan både hænges op udenfor og indenfor, da den passer til alle gyngestativer.
Gyngen har en maks belastning på 25 kilo. Det betyder, at barnet kan bruge den helt op til, at de er cirka 5 år.
- Høj ryg og sikkerhedsbøjle.
- Let at rengøre.
- Kan hænges op udenfor og indenfor.
- Kan bruges af barnet i langtid.
Krea babygynge af træ til indendørs og udendørs brug – 349 kroner
Hvis man vælger en gynge fra det danske mærke Krea, er man sikret god dansk kvalitet, som vil holde i langtid. Denne specifikke gynge har en god støtte til ryggen og kan bruges både indendørs og udendørs. Gyngen måler kun 32 x 32 x 140 cm. Den er derfor god til husholdninger, som ikke har så meget plads.
Herudover har gyngen forskellige ting, som barnet kan lege med, samt den hjælper balancesansen. Gyngen er mest egnet til babyer i alderen 12-18 måneder.
- Dansk kvalitet.
- God støtte til ryggen.
- Til indendørs og udendørs brug.
- Kræver ikke meget plads
Enkel Scanditoy babygynge med høj ryg – cirka 170 kroner
Behøver din gynge ikke en masse tilbehør, eller har du ikke så mange penge, vil denne gynge sandsynligvis passe godt til dig. Den kan fås i farverne rød, gul, grøn og blå.
Gyngen er lavet af plast og derfor let at rengøre. Herudover har den en høj ryg og en sikkerhedssele. Det betyder, at barnet både sidder behageligt og sikkert. Det er en af de mere traditionelle gynger, hvilket betyder, at barnet let kan gynges i den uden, at man behøver bekymre sig.
Gyngen måler 45 x 36 x 38 cm og kan bruges indenfor og udenfor. Ligesom Kreas babygynge kræver den heller ikke særlig meget plads.
- Behagelig og sikker.
- Kan bruges både udenfor og indenfor.
- Kræver lidt plads.
Ostenheimer/Keller heste babygynge i træ – 750 kroner
Denne babygynge er lidt dyre end de andre modeller – til gengæld er den håndlavet af bøgetræ.
Gyngen forestiller en hest med både manke og hale, og det virker derfor som om, at babyen ridder på hesten. Den kan derfor godt virke lidt sjovere end nogle af de andre gynger på markedet.
Selvom gyngen er formet som en hest, fylder den ikke forfærdelig meget. Den måler 42 x 30 x 25 cm og kan bruges både udenfor og indenfor.
Den kan bruges, når man er cirka et år (eller når han/hun kan sidde op) og indtil han/hun vejer 20 kilo, hvilket svarer til cirka 3-årsalderen.
- Håndlavet og i god kvalitet.
- Fylder meget lidt.
- Kan bruges fra 1-3-årsalderen.
Rund sanse babygynge fra Nordic Play til 398 kroner
Denne sansegynge fra Nordic Play er ikke ligesom de forhenværende traditionelle babygynger. I stedet er den primært til udendørs brug grundet dens store størrelse. Den har nemlig en diameter på 100 cm. Til gengæld kan gyngen bruges af to børn, så længe de ikke vejer mere end 100 kilo i alt.
Gyngen er beregnet til liggende eller siddende brug. Det er ikke anbefalet at stå op på gyngen.
Den vil have en afslappende og beroligende effekt på børnene, der bruger den. På grund af dette bør den bestemt heller ikke gynges til voldsomme højder eller lignende.
- Udendørs brug.
- Plads til to store børn.
- Beroligende og afslappende.
» Find flere og læs mere om sansegynger i dette indlæg
Skal jeg vælge en indendørs eller udendørs babygynge?
Om du skal have en babygynge indendørs eller en babygynge udendørs afhænger primært af plads.
Hvis du ikke har særlig meget plads indenfor, kan du med stor fordel hænge den udenfor. Så slipper du nemlig for hele tiden at skulle tage den ned og hænge den op igen.
Har du til gengæld ikke sted, den kan hænge udenfor uden at være i vejen hele tiden, skal du vælge en beregnet til indendørs brug.
Hvis du stadig ikke helt ved, hvor din fremtidige gynge skal hænge, så vælg én som kan hænge både indenfor og udenfor. På den måde holder du dine muligheder åbne, og du har mulighed for at skifte mening uden, at det har konsekvenser.
Hvilket materiale skal jeg vælge at købe min babygynge i?
Babygynger kan fås i mange forskellige materialer, men de mest gængse er træ og plast. Begge materialer har selvfølgelig fordele og ulemper.
Derfor skal du vælge babygynger i plast
Gynger af plast er nemme at rengøre. De kan holde til både at være udenfor og indenfor, da vind og vejr ikke skader det. Ulempen er desværre, at de ofte ikke holder lige så længe som for eksempel trægynger. Til gengæld har dette også indflydelse på prisen, så plastgynger ikke er forfærdeligt dyre.
Derfor skal du vælge babygynger i træ
Træ er ofte et mere holdbart materiale end plast, hvorfor prisen også nogle gange ligger lidt højere. Dog har vind og vejr en større påvirkning på en træ babygynge end en plastikgynge, så man kan med fordel hænge den op indendørs.
Hvis man køber en trægynge, skal man være sikker på, at træet er blevet ordenligt behandlet, så den lille ikke får splinter – det er de fleste trægynger dog.
Hvilke mærker laver de bedste babygynger?
Eftersom ordet bedste er relativt, kommer det meget an på, hvad du skal bruge babygyngen til.
Scanditoy har for eksempel lavet en version, som fås i mange forskellige farver, hvor ryggen er høj. Disse er rigtig gode, hvis den skal bruges som en faktisk gynge, da babyen vil sidde godt fast i den.
Krea er et dansk mærke, som ofte har et kreativt og stimulerende element. Krea babygynger er derfor rigtig gode, hvis man ønsker, at babyen skal kunne underholde sig selv i en periode.
» Har du større børn, kan du også læse vores indlæg om gyngestativer her