Badetøj til børn – stor guide og anmeldelse af børnebadetøj
Sommeren er allerede godt i gang, og vi gør klar til mange skønne ture på stranden og i poolen. Så er spørgsmålet bare, hvilket badetøj du skal iklæde dine guldklumper. De er sikkert vokset ud af sidste års modeller, og det er faktisk ikke helt nemt at finde rundt i alt det forskellige, man kan få. Det meste ser smart ud, ja, men tjener det også sit allervigtigste formål: at sørge for at dit barn har det både behageligt og sikkert i vandet?
Her får du en guide til, hvad du skal gå efter, når du vælger badetøj. Oveni får du gode bud på, hvad din datter, søn eller baby skal være iklædt hele sommeren igennem, imens bølgerne bruser om ørene – og så kan det selvfølgelig også bruges resten af året i svømmehallen.
Se det store udvalg af badetøj til børn her
Godt udvalg af badetøj til børn
Som sagt er der fyldt med sejt badetøj til børn på markedet. Du skal nok finde det helt rigtige, men det kan sagtens tage et stykke tid. Vi vil dog gerne hjælpe dig med at gøre det lidt lettere, og derfor får du vores ideer om skønt badetøj til børn, som de små helt sikkert vil blive vilde med:
Speedo Disney Mickey Mouse svømmedragt
Hvem elsker ikke Disney? Denne svømmedragt prydes af Mickey Mouse, hvilket gør den både sjov og fin. Den er perfekt til en lille vandhund, som også elsker gode tegnefilm, imens kroppen tørrer på sofaen.
Aqua Sphere Stingray
Svømmedragten er lavet af neopren og kan derfor hjælpe dit barn med at holde varmen selv på køligere dage. Samtidig giver materialet en god opdrift, så det er let komme op efter et dyk på havbunden.
Speedo Hippydream trunks
Disse badebukser er enhver hippys drøm, som navnet antyder. De er super fede, sidder godt til og så er farven psykedelisk pink på den seje måde.
Funky Trunks Panel Pop
Ud over at have et flot mønster i forskellige farver, så er bukserne også 100 procent klorresistente, hvilket giver dem ekstra lang holdbarhed. De er derfor perfekte både til svømmehallen og stranden.
Hummel Spot Board Badeshorts
Badeshorts har et lidt mere afslappet look end badebukser, og de egner sig især godt til at bade i bølgerne og at dase på stranden. Med disse fra Hummel kommer din dreng til at se super cool ud oveni købet.
Splash About Happy Nappy våddragt – Set Sail
Med denne fine neoprendragt er du både sikker på, at dit barn holder varmen, at badetøjet holder tæt, og at din lille øjesten ser rigtig smart ud – hvad mere kan man ønske sig?
Se det store udvalg af badetøj til børn her
Badedragter til piger
Der findes så meget super flot badetøj til piger, og der er noget for enhver smag. Her får du vores bud på en række seje modeller, som helt sikkert vil skabe ekstra meget solskin i løbet af din datters sommer:
Arena Solid Lighttech
Denne klassiske badedragt er perfekt til pigen, som elsker at vælte rundt i bølgerne og have det sjovt. Og med en holdbarhed på op til 300 ture i vandet skal I altså igennem en hel del stranddage, før den mister sin brugbarhed!
Speedo Ethno Funk Thinstrap
Badedragtens flotte farver leder straks tankerne mod en hawaiiansk solnedgang fyldt med orange og pink nuancer. Den er rigtig flot, og så er din også super behagelig at have på.
Funkita Angry Ram
Det sjove og stilsikre print gør denne dragt ideel til pigen, der kan lide at skille sig ud. Dens åbne ryg giver maksimal frihed til at bevæge sig, og de tynder stropper er perfekte til en dag med meget sol.
Hummel Angel
Pink og mørkeblå passer bare rigtig godt sammen, og kombineret med det stilsikre design, er denne badedragt en sikker vinder. Den blander sport og mode, så det hele går op i en højere enhed.
Funkita Cosmos
Dragten har et drømmende udtryk i smukke lilla og blå nuancer. Den ligner udsigten fra en rumrejse, men er også helt perfekt at have på, når man stryger afsted under vandet.
Speedo Strike Digital
Det seje design understreger, at din datter er viljestærk og ikke frygter at kaste sig ud i ting. Stropperne er både behagelige, så de ikke skærer i ryggen, samtidig med at de er super smarte.
Se det store udvalg af badetøj til piger her
Badetøj til babyer
Når det kommer til vores babyer, skal de selvfølgelig have god mulighed for at have det sjovt, samtidig med at badetøjet gerne må være rigtig sødt. Så er der også det der med tæthed i forhold til bleen, hvilket de fleste nok foretrækker at have styr på. Vi anbefaler disse dragter, og nedenfor kan du se, hvordan du bedst muligt holder styr på blesituationen:
Splash About Warm in One våddragt – Pink Blossom
Dragten fås i det fineste design i lyserød med hvide blomster. Den dækker hele kroppen, og det er en fordel i forhold til solens skarpe stråler, men også når det kommer til at holde varmen på en lidt køligere dag.
Lässig todelt badedragt med ble
Bleen er inkluderet, så det behøver du slet ikke tænke mere over. Det er ligeledes smart med todelingen, for den gør det meget lettere at få badedragten på. Og så er den bare rigtig fin som en bonus.
Splash About Happy Nappy våddragt – Shark Orange
Våddragten er ikke til at stå for med sine klare orange og blå farver. Så er den også fyldt med farlige hajer, og det er altså noget, de fleste små børn synes er temmelig sejt.
Beco Blebadebukser i lyserød
Simpel og fin er denne blebadebuks, som sidder godt på dit barn og giver rig mulighed for bevægelse.
Lässig badeshorts med ble – Viking
Navyblå med vikingeprint; så bliver det næsten ikke sejere. Der er indbygget ble, og badeshortsene har et fint afslappet look, så de nemt kan bruges til køreturen i bilen ligesom almindelige shorts, når I er på vej.
Duukies badesokker
Der kan ligge mange ting på stranden, og så er det rigtig fornuftigt at passe på de små fusser. Det kan du nemt med neopren badesokker, som ikke kun beskytter, men ligeledes holder fødderne varme og friske.
Når det kommer til tæthed i forhold til små uheld, er neopren et rigtigt godt udgangspunkt, når I bader. Dette materiale er super behageligt, samtidig med det sørger for, at intet slipper ud. Splash About forhandler en lang række blebadebukser under navnet Happy Nappy, og de er bare enormt smarte, fordi de både tager hensyn til dit barns sikkerhed, komfort og renlighed. Derfor er de værd at kigge efter, når du leder efter tæt badetøj til baby.
Se det store udvalg af badetøj til baby her
Dette skal du kigge efter, når du køber børnebadetøj
Først og fremmest er det bare rigtig vigtigt, at dit barn har mulighed for at udfolde sit frit i vandet, imens hun eller han er iklædt sit badetøj. Børn bevæger sig utroligt meget, og vi voksne glemmer nogle gange, hvor store krav vi egentlig bør have til deres tøj. Vi ved selvfølgelig godt, at kvaliteten skal være i orden, men det er også bare helt centralt, at stoffet giver rum til leg og udforskning af verden.
Derfor er det altid fornuftigt, at dit barn lige prøver sit nye badetøj, inden I køber det. Det er nemlig meget forskelligt, hvordan de forskellige snit og typer tøj sidder, og det er helt individuelt, hvad der passer til hvem. Der er ikke nogen overordnede regler for, hvad der er mest rart at have på, så et langt stykke hen ad vejen handler det om, hvad der sidder bedst på dit barns krop.
Ud over fokus på bevægelse skal børnebadetøj også være lavet i materialer, som er frie for skadelige stoffer og farlige kemikalier. Det er vi efterhånden alle sammen ret opmærksomme på, men den slags var altså ikke givet før i tiden.
Du kan derfor stadig være uheldig at rende ind i butikker, hvor der ikke helt er styr på kvaliteten, når du er på ferie i udlandet. Dette kan især være tilfældet uden for EU, hvor der ikke er så stram regulering med forskellige giftstoffer. Derfor er det bare en rigtig god ide at købe dine børns badetøj hjemmefra, så der ikke er noget at komme efter dér.
Sådan vælger du det rette badetøj til børn
Når det kommer til at vælge det helt rigtige badetøj, handler det igen først og fremmest om, hvad dit barn foretrækker. Det skal som sagt være noget, hun eller han føler sig helt tilpas i. Ellers kan I risikere at skulle ud og investere igen, fordi det første sæt simpelthen ikke sad, som det skulle.
Så er det også ret fornuftigt at inddrage dit barn i beslutningen, hvis hun eller han er gammel nok. Det er tit langt lettere at få overgangen fra almindeligt tøj til badedragt til at rulle, hvis barnet glæder sig til at skifte og til at have sit flotte svømme-outfit på.
Nogle gange kan vi forældre godt være uenige med vores børn i, hvad for noget tøj der er flottest, og det er selvfølgelig helt i orden. Men hvis vi vil være taktisk smarte og sørge for, at strandturen går som smurt, så er der fordele ved at købe det badetøj, der falder i din piges eller drengs smag.
Hvis du er i tvivl om, hvilket mærke du skal vælge, er det en god ide at gå efter de kendte klassikere. Når det kommer til badetøj til børn, har mærker som Speedo, Arena og Splash About (som er meget anerkendte inden for børnebadetøj) bare rigtig meget erfaring med at fremstille det, der virker. Tøj til bevægelse i vand skal kunne noget helt specielt, og derfor er det fornuftigt at gå efter det, der er lavet af eksperterne.
Hav styr på sikkerheden
Sikkerhed er selvfølgelig super vigtigt, når det drejer sig om børn og vand. Det er helt centralt, at der altid er en voksen, som holder øje med de små, når de bader. Selv de større børn har brug for godt opsyn, for det kan også gå galt for relativt erfarne svømmere. Det ved du sikkert udmærket, men hvad hvis dit barn bare ikke helt har styr på det med svømmetagene endnu?
Så kan det være, at I skal have fat i et svømmebælte. De er især gode til børn, som er på nippet til at lære at svømme, men lige har brug for den sidste ekstra sikkerhed. Hvis I har planer om at øve, så din datter eller søn på længere sigt skal være i stand til at svømme uden hjælpemidler, er bæltet oplagt at bruge.
Vil du gerne være helt dækket ind, kan et par vinger ligeledes være gode at få med. Det er først og fremmest nødvendigt for de helt små børn, som helst ikke skal have deres hoveder under vandet. De kan være rigtig nyttige at have med på stranden, for der kan jo komme bølger, og så er det fint at have garanti for, at hele kroppen bliver i vandoverfladen. Vingerne kan være med til at give dit barn den følelse af tryghed, som er uundværlig, når man skal vende sig til at opholde sig i vandet.
Sådan passer du på dine børns badetøj
Når først badetøjet er anskaffet, er det naturligvis en ret fin ide at passe godt på det. Generelt kan badetøj af høj kvalitet holde til meget, når blot du tager de rette forholdsregler. Derfor kan det sagtens holde en helt sæson, så længe du lige husker disse ting:
- Skyl det godt og grundigt. Det skal skylles i koldt, rent vand, og du må endelig ikke bruge sæbe. Den kan ødelægge fibrene i badetøjet, så selvom det kan være fristende, så er vand rigeligt.
- Hæng det til tørre – men ikke i solen. Det skal helst hænge et sted, hvor der er god luftgennemstrømning. Men samtidig må du aldrig hænge badetøj i solen, fordi de kraftige stråler hurtigt kan ødelægge stoffet og gøre det kedeligt og slattent. Det ideelle er på en terrasse, hvor der er fint med skygge og masser af frisk luft.
- Læg det et tørt og mørkt sted. Det skal helst ikke opbevares på badeværelset, for de har bare tendens til at være temmelig fugtige. Det går heller ikke at smide tøjet tilbage i strandtasken, efter det lige har tørret lidt, for dels kan tasken være våd, dels kan den være fyldt med sand. Sand er ikke godt for badetøjet. En skuffe, sammen med jeres øvrige tøj, er et ideelt sted at opbevare det.
Hvis blot du husker disse ting, skal dine børns badetøj nok holde hele sommeren igennem. Det kan endda klare næste sommer også – men til den tid er de sikkert allerede vokset ud af det, og så skal du på den igen.