Guide til glade babyfødder
Babyer begynder at gå, når de er omkring et år gamle.
Her er nogle enkle tips, der hjælper
dig med at finde det perfekte fodtøj til din baby.
Først og fremmest: mål foden
Først og fremmest skal du måle dit barns fod, så du ved, hvilken størrelse du skal lede
efter. Babyers fødder skal måles ofte, da de i gennemsnit vokser 1/2 skostørrelse hver
anden til tredje måned. Nederst i denne artikel er der en omregningstabel, der gælder for
børn fra et til tre år. Husk at lægge 1/2 cm til fodens længde, så barnets fod har plads til at
bevæge sig og vokse.
Bløde og fleksible
De små fødder hæver meget i løbet af en dag, og derfor er det vigtigt, at barnets fodtøj er
lavet af fleksibelt materiale. Det sikrer, at skoen passer både morgen og aften. – Det kan
være smart at købe fodtøj til din baby sidst på dagen, hvor fødderne er mest hævede.
Gå efter et åndbart materiale – særligt fordi babyers fødder sveder op til tre gange så
meget som voksnes. Vælg blødt læder eller et stof af naturfibre som eksempelvis bomuld
eller hør.
Sålerne skal kunne bøjes og være skridsikre. Derfor er gummisåler velegnede, når du
vælger fodtøj til babyer.
Snørrebånd eller velcro
Barnets fodtøj skal være let at tage af og på, men ikke sidde så løst, at det falder af. Velcro
sikrer, at du ikke skal tænke på at binde sko hele dagen. Omvendt kan valget af velcro
betyde, at din baby selv tager sine sko af. Vælger du snørrebånd, kan du med fordel binde
en dobbeltknude.
Ved at følge disse enkle råd sikrer du, at din baby har glade og friske fødder, og at
muskulatur og balance understøttes.
Held og lykke med din babys nye fodtøj.
Skostørrelser
11,5 cm str 19
12,0 cm str 20
12,5 cm str 21
13,2 cm str 22
14,0 cm str 23
14,5 cm str 24
15,2 cm str 25
16,0 cm str 26
16,5 cm str 27
Læg en kommentar