Har du svært ved at få dit barn til at falde til ro i sengen? I så fald kan en hæklet uro være løsningen på dit problem. Dit barn vil automatisk drages af bevægelserne i uroen og kan ligge og slappe af til dem. Samtidig stimulerer uroen barnets sanser. Først og fremmest stimuleres synssansen, men i tilfælde, hvor uroen kan spille musik eller er beregnet til at mærkes på, stimulers høre- og følesansen også.
Læs med her, hvor jeg går igennem dette fantastiske produkt, som jeg selv har haft gode erfaringer med.
Den hæklede udgave er det oplagte valg
Selvom man kan købe mange slags uroer i forskelligt materiale, så vil jeg gerne slå et slag for en hæklet uro til baby. En hæklet uro, der er et stort hit blandt mange børneforældre, kan både købes i butikker samt laves selv. Der findes diverse opskrifter i blade og på nettet af uroer, der er hæklet.
Hvis man er kreativt anlagt eller ikke er bange for en udfordring, så vil jeg anbefale fædre og mødre at prøve at kaste sig i færd med sådan et hæklingsprojekt. Der er nemlig noget tilfredsstilende ved at have lavet noget hjemmelavet til sit barn, og affektionsværdien er tusind gange større.
Lav en hæklet uro med dyr
Opskrifterne har forskellige slags motiver. Et evigt hit blandt mange babyer er en hæklet uro med dyr. Især når de begynder at komme i en alder, hvor de kan begynde at genkende dyrene. Et oplagt valg kunne være en hæklet hund, som er det dyr, de fleste babyer og småbørn er blevet præsenteret for flest gange. En hæklet kanin vil med garanti også vække glæde. Den forbindes ofte med ro, tryghed og kærlighed, hvilket med stor sandsynlighed vil medføre, at barnet slapper helt af.
Uroen kan også bruges som barnevognsophæng
En hæklet babyuro behøver ikke kun hænge over sengen. Jeg har set opskrifter, som også beregner sig til barnevognen. Når jeres barn stadigvæk er i babystadiet, sover det ofte mange andre steder end i sengen, heriblandt barnevognen. Når man er ude på en lang gåtur med sit barn, vil den hæklede uro også være en perfekt stimulans.
De fleste børneforældre kender nok også til de dage, hvor man forgæves triller rundt med barnevognen udenfor, fordi man ikke kan få sit barn til at sove. På disse dage vil man prise sig lykkelig for en uro, som kan distrahere og berolige på en og samme gang. Uden nogen garanti burde chancerne for, at dit barn vil sove dermed blive noget større.
Opskrifter med udendørsmotiver til barnevognen
Oplagte uroer til barnevognsophæng kunne være skyer eller luftballoner. Altså ting, som hører sig til i naturen. På den måde lærer dit barn at skelne mellem ting, der henholdsvis hører sig til inden- og udendørs. Hvis man tænker i æstetiske baner, som mange af os kvinder jo gør, så vil en hæklet luftballon eksempelvis heller ikke se helt dum ud som accessoires til barnevognen. Jeg vil ligefrem sig, at det i høj grad vil pynte på de ellers typiske neutrale barnevognsmodeller.
Næste skridt er en hæklet rangle
Hvis du har turde kaste dig i færd med en hæklet uro, så kunne næste skridt jo være en hæklet rangle. Her vil barnets følesans især komme i spil, da det højst sandsynligt vil elske at røre og holde om den bløde rangle.
Med en hjemmelavet rangle behøver man heller ikke bekymre sig om, hvad materialet er lavet af, og om det derfor nu er sundt, at ens barn putter det i munden. Det samme gør sig gældende for en hæklet uro. Skulle det ske, at de barn får fat i den, er der intet at være bange for. På nær måske, at dit barn ikke falder i søvn, da uroen simpelthen er for sjov at lege med.
Læg en kommentar