De fleste forbinder ordet “heldragt” med babytøj. En lille lyserød eller lyseblå heldragt eller sparkedragt er vel nærmest en obligatorisk gave til de nybagte forældre. Men hvad er det egentlig der gør, at heldragten er så nødvendig til de helt små?

 

heldragt til drenge heldragt til piger

 

Hvorfor heldragten er uundværlig til de mindste børn

Den helt store fordel ved heldragten er at den – som navnet siger – består af ét helt stykke til hele kroppen. Det betyder, at lige meget hvor aktiv baby er, så kan den ikke arbejde sig ud af tøjet og komme til at fryse. Små babyer, der har bukser og bluser på, vil ofte have en tendens til at “knække over” på midten, og blive kolde lige der, hvor det er allervigtigst at de ikke fryser.

Heldragter fås både med og uden fødder. Det er vigtigt at baby ikke kun passer dragten, men også fødderne i dragten. Er de for små, vil barnet have en tendens til at krumme tæerne sammen, hvilket kan hæmme det, når det senere skal begynde at gå.

Har du en baby med større fødder end gennemsnittet kan det derfor være en fordel at købe modellen uden fødder. Det er træls at skulle kassere en ellers lækker heldragt, bare fordi fødderne ikke længere passer. Ulempen ved heldragter uden fødder er, at man så skal finde på en anden løsning til at holde fødderne varme – typisk med strømper. Uheldigvis kan de små have en tendens til at sparke strømperne af konstant og hele tiden, så man til sidst ønsker at man kunne tape dem fast.

Om vinteren er en heldragt til udendørs brug også uundværlig. Så længe barnet ikke kan gå endnu, har det ikke brug for en decideret flyverdragt, og det er vigtigere at dragten er varm end at den er vandtæt. Dette opfylder en heldragt til fulde.

Der findes et utal af materialer og designs, så det er bare med at gå i gang og finde det du bedst kan lide, og som passer til lige netop din baby.