Mange, som endnu ikke selv har fået børn, tror, at kolik er en sygdom. Men det er det ikke – det er en paraplybetegnelse for ukendte årsager til de klassiske symptomer: Gråd og skrigeri i timevis.

Med andre ord: Man kalder det kolik, når spædbørn græder og er fuldstændigt utrøstelige i flere timer i træk, flere dage om ugen, uden man kan finde ud af hvorfor.

Hvis din baby græder ofte og meget, så er det altså vigtigt, at du får undersøgt hvorfor – for det kan selvfølgelig skyldes en reel og potentielt farlig sygdom. Hvis det ”bare” er kolik, så er der – trods mystikken omkring årsagen til gråden – en del troværdige forklaringer og gode råd at hente.

 

Teorien om kolik hos spædbørn

At have en lille baby med kolik, er nok én af de hårdeste prøvelser for nybagte forældre. Timevis af skrigeri. Det lille, uskyldige og højt elskede væsen, som er umuligt at trøste – og umuligt at holde til, at høre på. At der ikke findes nogen ordentlig forklaring, gør det hele meget værre. Hvad er det dog, der sker?

Den oftest gentagede teori går på, at kolik skyldes ondt i maven. Spædbarnet trækker nemlig benene opad og knytter hænderne under anfaldene – hvilken er den naturlige, kropslige reaktion på mavesmerter. Afføringen er dog normal, og barnet har ikke feber under anfaldende – og har det det, skal du søge læge, da det så kan skyldes noget andet end kolik.

 

Hvornår starter kolik?

Kolik starter som oftest hos babyer inden for den første måned efter fødslen. Babyen græder og skriger, og er på ingen måde til at trøste igen. I mange tilfælde skriger barnet ca. på de samme tidspunkter af dagen, ofte kort tid efter et måltid.

 

Hvor længe varer kolik?

I langt de fleste tilfælde, varer kolik ca. til barnet er 3 måneder gammelt (deraf betegnelsen ”tremåneders-kolik”).

 

Kolik behandling – dette kan du gøre selv

Netop fordi man ikke har fastslået årsagen til kolik, findes der et hav af gode råd. Hvilke af dem, hvis nogen, der kan virke for dig og dit barn, er det umuligt at gætte på forhånd. Så har dit barn kolik, er det bare med at prøve dig frem, indtil du finder noget, der kan få den lille til at falde lidt mere til ro. Er du heldig, kan du mindske længden og mængden af anfald betragteligt.

 

Små ”cykelture” og babygymnastik mod kolik

Ved at bøje og strække ben og arme, giver du din baby en blid form for gymnastik, som for nogle hjælper på kolikanfaldene. Mindre ”hoppeture” og svingture kan også hjælpe.

 

Massage mod kolik

Nogle oplever, at det hjælper at massere spædbarnets mave.

Sådan gør du:

  • Massér din babys mave med hænderne.
  • Du skal massere i cirkler med uret rundt om navlen.
  • Massér roligt og med blide bevægelser, så massagen er så dejlig for din baby som muligt.
  • Det er utroligt vigtigt, at du masserer med uret, idet det også er denne vej, maden skal inde i din babys fordøjelsessystem. Masserer du mod uret, risikerer du at forstyrre det lille system.

En bonus er, at babyer generelt elsker at blive rørt og nusset. Så selv hvis det ikke hjælper på kolikken, gør det i hvert fald heller ingen skade.

 

Kolik og mors kost

Både moderens og barnets kost kan have en indvirkning på barnets fordøjelse. Hvad angår moderens kost, så kan det være en god idé at undgå kål, løg og stærk / krydret mad, idet disse madvarer kan gå i mælken og påvirke barnet gennem amning. Hold hertil øje med, om dit spædbarn reagerer kraftigt på, at du har spist andre madvarer end disse – nogle babyer er mere overfølsomme over for nogle ting, end andre.

 

Kolik og babys kost

Hvad angår selve amningen, så er der mange, som ammer deres baby mellem 10 og 15 gange i løbet af et døgn. For det første er det ikke nødvendigt, at amme så ofte (mellem 5 og 8 gange i døgnet er nok), og for det andet kan barnet komme til at sluge unødvendigt meget luft. Mange babyer kommer nemlig til at sluge luft, når de sutter. Hertil er der heller ingen grund til, at de kommer til at overspise – de har fået mere end nok, når maveskinnet føles som et spændt trommeskind!

 

Over- og understimulering

Både over- og understimulering kan også være en del af årsagen til dit barns kolikanfald. Er barnet overstimuleret, skal du overveje at indlægge mere ro og flere pauser i løbet af jeres dag sammen. Er barnet derimod understimuleret, kan det hjælpe fx at snakke mere med dit barn.

 

Kolik behandling – disse steder kan du søge hjælp

Kiropraktorer har en teori om, at kolik ikke har noget at gøre med maven, men derimod med nedsat bevægelighed i leddene. Om de har ret eller ej, vides ikke – men faktum er, at et forløb hos en kiropraktor for nogle næsten kan kurere kolik. Zoneterapeuter har en helt tredje teori. Nemlig at kolik skyldes, at babyen har slugt fostervand- og fedt under fødslen, som har sat sig i tarmsystemet som små propper.

De mener at kunne løsne op herfor gennem zoneterapi. Sidst men ikke mindst kan sundhedsplejersken også give masser gode råd og øvelser, som i kan lave gratis derhjemme.