Takket være Kræftens Bekæmpelse og de dygtige forskere, så er vi blevet opmærksomme på solens skadeligt stråler og vi har efterhånden lært at beskytte os mod dem. Børn og babyer er ekstra udsatte over for de skadelige stråler, så det er rigtigt vigtigt med en god uv dragt til dem.
Her i artiklen gennemgår vi de forskellige typer af UV dragter til børn, ligesom vi giver nogle gerelle råd om solbeskyttelse og børn.
Stort udvalg af søde UV dragter hos Kids-world
Hvad skal jeg tænke over, når jeg køber UV dragter til baby?
Det første du skal tænke over, når du skal købe en uv dragt til din baby er størrelsen. Mange ender med at købe en for lille uv dragt, og så er den rigtig svær at få på. Tænk derfor over hvornår det er realistisk, at din baby skal iføres uv dragten.
Det kan være du køber dragten på vinterudsalget, men den skal først bruges når solens UV-indeks kommer op på omkring 3, hvilket normalt først sker sidst på foråret eller først på sommeren. Din baby kan derfor nå at vokse meget inden dragten skal bruges.
En hver der har prøvet at give en baby en uv dragt på ved, at det er nemmere den er lidt for stor end lidt for lille. Så er du i tvivl om størrelsen, så køb det lidt større nummer.
Se også vores indlæg om badebleer her.
UV dragt med korte eller lange ærmer?
Ellers skal du tænke over, om du vil købe en dragt med lange ærmer og bukseben eller en med korte. Man kan få et stort udvalg af begge dele, og der er mange delte meninger om, hvad der er bedst.
Generelt kan man sige, at underben og underarme ikke er de mest udsatte steder på barnets krop. Huden her tåler lidt mere end andre steder på kroppen, ligesom underben og underarme ofte er blevet gradvist eksponeret for en smule sollys fra foråret og frem.
Kræftens bekæmpelse har lavet en vejledning som beskriver, at det er okay med korte ben og arme i uv dragter til børn og babyer. Disse dragter er nemmere at få på og barnet kan bevæge sig mere frit, end dem med lange ben og ærmer. Det er dog klart, at solbeskyttelsen er en anelse bedre, hvis man vælger den lange model.
Hvilken UPF faktor er nødvendig?
Man måler uv tøjs solbeskyttende evne i en UPF faktor. UPF står for Ultraviolet Protection Factor, og dækker over tøjets evne til at beskytte mod de skadelige ultraviolette solstråler.
Det meste uv tøj i dag har en UPF beskyttelse på 50+. Dette er rigeligt til en glimrende solbeskyttelse. Sammenligner man med en almindelig T-shirt, så har den en UPF beskyttelse på ca. 10 afhængig af tykkelse og materialer.
Soltøjet er i dag så godt, at vi ikke behøver fokusere så meget på, om det har en smule højere eller lavere UPF beskyttelse. I stedet er det vigtigt at få tøjer brugt, når der er et UV-indeks på omkring 3 og opefter.
Ligeledes er det optimalt at holde sig i skyggen i tidsrummet 12-15, da solens står højest på himlen her, og UV-indekset dermed er højest i disse timer.
Med lidt planlægningen kan det sagtens lade sig gøre at holde sig ude af solen her, det er ligeledes på dette tidspunkt at små børn oftest sover deres middagslur.
Dermed har man en god anledning til at tage barnet ud af den skarpe middagssol. Husk desuden også en god solhat til dit barn, da dette er ligeså vigtigt som en god uv dragt.
Læg en kommentar